Bemærk: Denne side viser information fra 2024-stævnet. Det vil blive opdateret med information for stævnet fredag d. 13. juni, når vi i slutningen af maj 2025 har overblik over alle tilmeldte firmaer og deres hold.
Starttidspunkt: Kl. 15.10
Igen i år er der tidspunkt på alle kampe, dvs. at man som udgangspunkt skal spille på det tidspunkt, og taber kampen, hvis man er mere end 2 minutter forsinket. Hvis den forrige kamp tager kortere tid end afsat og det tildelte bord er ledigt, er man velkommen til at starte næste planlagte kamp lidt før tid, hvis begge hold er klar. Når der startes, kan der evt. opvarmes i op til 2 minutter. Derefter startes kampen, som spilles bedst af 3 sæt til 3 point.
Der er i år tilmeldt 5-6 hold, som spilles alle-mod-alle i en stor pulje, dvs. at alle hold får 4-5 kampe. Efter de indledende runder mødes nummer 1 og 4 i den ene semifinale, mens nummer 2 og 3 mødes i den anden semifinale. Herunder afvikles finale- og bronze-kamp. Semi-finale-, finale- og broze-kampe spilles som bedst af 3 sæt til 4 point (dvs. ikke til 3 point pr. sæt. som i de indledende runder).
Bemærk: Vi håber naturligvis at undgå afbud til discipliner, men det kan aldrig 100% undgås. Så vær sikker på at tjekke disciplin-siderne løbende, så du er sikker på ikke at gå glip af dine kampe, selv hvis der må laves ændringer pga. afbud eller lignende.
Der spilles på 2 borde. Disse vil være foldeborde af typen Garlando Foldy. Turneringsboldene vil formodentligt være af typen Garlando Orange.
Tildeling af point i gruppespillet:
- Vundet kamp: 2 point
- Tabt kamp: 0 point
Ved pointlighed gælder følgende, når nummer 1, 2, 3 og 4 fra indledende runde skal findes:
- Målscore (difference)
- Flest scorede mål
- Indbyrdes kamp
- Lodtrækning